Alexandra Carmen
Om mig
Velkommen til min side
Jeg er 56 år, og har siden 1990 arbejdet med bogholderi og senere, som matematiklærer i folkeskolen, VUC og FGU. Tal har siden barnsben været en stor del af mit liv. Min morfar var regnskabschef på Kbh. Brandstation, min mor startede i en bank, siden bogholder og regnskabschef, og i 1975 startede hun sin egen virksomhed med adm. af andelsboligforeninger, hvor jeg som 15-årig lavede huslejeopkrævninger på dagtidens computer.
Jeg har igennem årene gået mere og mere i den alternative retning i form af uddannelser til øreakupunktør, acunova behandlinger, clairvoyant og mediumship. Der blev jeg så introduceret til numerologi og besluttede jeg for at tage uddannelsen. Der er jeg i den grad er kommet på min rette hylde. Arbejdet med alle de tal, og de energierne der i tallene tiltaler mig meget, og jeg har det som en fisk i vandet. Jeg bruger også clairvoyancen, når jeg arbejder med numerologi.
Jeg valgte at skifte mit navn, da jeg igennem det meste af mit liv, har “ventet” på de syv gode år. De kom aldrig. Har ofte stået med den tanke, at ja jeg skaber selv nogle af mine problemer, men ikke mange af de andre. Følelsen af hele tiden at støde panden mod en mur, når jeg forsøgte noget nyt, gjorde noget end jeg ikke plejede, var jeg ret træt af. Så da Lone Hertz, som også er numerolog fortalte mig om mine navneenergier, blev jeg mildest talt overrasket, for her sad en kvinde og fortalte mig, om mit liv, og hun kendte ikke min historie.
Derfor valgte jeg at prøve lykken, ved at skifte navn. Tænkte, virker det ikke, kan jeg jo altid skifte tilbage 😉
Før hed jeg Susan Jerichau, i dag hedder jeg Sussan Alexandra Carmen Jerichau. For mig var det vigtigt at kunne beholde mit fornavn i en grad og helt bestemt mit efternavn. Heldet var at et ekstra “s” i mit fornavn var nok til at ændre en dårlig navneenergi til en god. Jeg bestræber mig altid på, overfor mine klienter, at de kan beholde så meget af deres eget som muligt, hvis muligt.
Mit efternavn er en god navneenergi, så det kunne beholdes, da det også gav gode energier i numeroskopet. Dagen inden jeg skal have en tolkning på mit navn, sidder jeg og undersøger mulighederne, og Carmen (navneenergi 20/2) / Karmen (navneenergi 19/1) dukker op i mit hoved, begge navne er gode energier. Så da muligheden byder sig, i mit nye numeroskop, til at kunne bruge Carmen, tager jeg det.
Det store spørgsmål er så: Har mit liv ændret sig?
Det kan jeg kun sige ja til, SKAL jeg sige det, nej det skal jeg ikke. Men summa summarum er, at mit liv er blevet nemmere, har ikke følelsen af kamp og modstand hele tiden. Numerologi er ikke en religion, og dermed ikke noget med tro at gøre. Enten får du følelsen af det virker eller også gør du måske ikke ;-).
* Oldtidens Numerologi uddannelse er taget hos Zanne Hansen, som selv er uddannet hos Annet Kofoed.
* Clairvoyance og mediumship uddannelserne er taget hos Lone Hertz
* Reiki-Healing uddannelsen 1 og 2 er taget hos Esther Økær, hvor det er efter den traditionelle og korrekte Usui-metode
*Cupping er lært hos “Dig i Centrum”
*Øreakupunktur uddannelsen er taget hos AM massageskole, hos lærer Vivian Birlie
*Acunova er taget hos Boel Akupunktur